Arkitekturen

Thøgersen&Stouby er arkitekterne bag Naturkrafts udformning. De har skabt et kraftfuldt udtryk, som på én gang matcher Naturkrafts egenart og spiller op mod Vestkystens landskabelige kontraster. Den fysiske ramme udgør et landmark i sig selv – her går arkitektur og attraktioner op i en højere enhed.

Med kulturhistoriske referencer til vikingeanlæg som Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg har Thøgersen&Stouby skabt en ringvold, som på imponerende vis får Naturkraft til at rejse sig op over det flade landskab. Ringvolden er multifunktionel: Den afgrænser det indre Naturkraftområde og giver udsigt over Ringkøbing Fjord. Nederst skærmer den for vinden, mens den kraftige vesterhavsvind rusker øverst oppe. Volden indbyder til leg og giver de besøgende mulighed for at prøve kræfter med vindstyrke, acceleration og tyngdekraft.

Den transparente hovedbygning er integreret i selve ringvolden, så Naturkraft fremstår som én samlet oplevelsesarena.

 

Om Thøgersen&Stouby

Thøgersen & Stouby blev etableret i 2012 af partnerne Jens-Erik Thøgersen og Jeppe Stouby Mortensen.

Tegnestuen arbejder med arkitektur og formgivning , men har særlig interesse for oplevelsesarkitektur og udstillingsdesign. Siden 2012 har de i samarbejde med udvalgte samarbejdspartnere udviklet permanente udstillinger og udstillingszoner på blandt andet Narvik Krigsmuseum, Nationalmuseet, Kattegatcentret og Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Oplevelsesudvikling

Naturkraft er en dynamisk oplevelsesarena i proces. Siden 2010 har vi været i gang med tanker, tegninger, fondsansøgninger og meget, meget andet. Og vi arbejder stadig.

Udviklingen foregår som et samarbejdsprojekt, hvor der trækkes på mange forskellige ressourcer og fagligheder. Vi samarbejder både lokalt, regionalt og nationalt, og projektets Knowledge Board repræsenterer højeste internationale niveau inden for læring, positiv psykologi, pædagogik, æstetik og bæredygtighed.

Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune samt Aarhus Universitet, Ringkøbing Fjord Turisme og Ringkøbing-Skjern Økomuseum er vigtigste samarbejdspartnere, som bidrager med viden, idéer og netværk.

Den tværfaglige tilgang afspejles også i konkrete samarbejder med specifikke studier, studiemiljøer og tilhørende forskere. Med deltagelse fra Arkitektskolen i Aarhus, AU Herning og Designskolen Kolding har mere end 200 studerende allerede været aktive i det konkrete udviklingsarbejde. Naturkraft har desuden et ønske om co-creation for andre interesserede. I de dele af projektet, hvor det giver mening, vil man derfor invitere helt almindelige borgere indenfor til samskabelse, sparring og idéudvikling.

På det regionale plan er Naturkraft en del af klyngesamarbejdet for oplevelsesinstitutioner i Rethink Aarhus2017 – Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017.

Afspil

Rådgivere – byggeri og anlæg

Arkitekt: 

Thøgersen&Stouby

Projektering byggeri:

Arkitektfirma A/S Hune & Elkjær

Juridisk bistand:

Sirius advokater

Landskabsarkitekt:

SLA

Ingeniør:

Fuldendt

Revision:

BDO

Bygherrerådgiver:

Niras

Revision:

Martinsen

Juridisk bistand:

Molt Wengel

Entreprenør:

Hansen og Larsen A/S

Samarbejdspartner:

VestjyskBank

Rådgivere – oplevelsesunivers

Udstillingsarkitekt:

Thøgersen&Stouby

Koncept, formidling:

Baaring Stories

Brand/identitet:

OddFischlein

Udstillingsrådgiver:

Udstillingsarkitekt.dk